(+45) 26 11 61 43 jan@holmelund-jagtrejser.dk

Jagtrejse efter Vildsvin i Tyrkiet

0
Send Us An Enquiry
Send Us An Enquiry
Navn*
Email*
Din Besked*
Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

1828

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at rådgive dig og svare på dine spørgsmål.

(+45) 26 11 61 43

jan@holmelund-jagtrejser.dk

Holmelund Jagtrejser samarbejder med flere troværdige partnere i Tyrkiet. Igennem årene  har vi erfaringer fra adskillelige succesrige måneskinsjagter, drivjagter på vildsvin i Tyrkiet samt jagt på Bezoar Ibex i Taurus-bjergene. Udover nævnte arter, kan der jages Gonya Sheep, Anatolsk gemse, Anatolsk kronhjort og Anatolsk råvildt samt den Anatolske gazelle i det sydøstlige Tyrkiet.

Tyrkiet er et relativt nyt jagtland for danskere, men de danskere, som har været på jagt i Tyrkiet er sjældent blevet skuffede. Jagten, de mange historiske steder langs Sortehavskysten & Middelhavskysten. De spektakulære udsigter med store vidder, tager i bogstaveligste forstand pusten fra den besøgende og fremfor alt de fantastiske trofæer, som kan hjembringes fra Tyrkiet, gør landet til et væsentligt aktiv i vores jagtverden.

Desværre er Tyrkiet et relativt dyrt jagtland, hvor man må betale for oplevelsen og trofæerne, men til gengæld har den statslige regulering af jagten i Tyrkiet til hensigt, at sikre en nænsom vildtforvaltning, som igen sikrer dig gode muligheder for at hjembringe et top-trofæ.

I Taurus-bjergene langs Middelhavskysten lever den smukke Anatolske Ibex som kan opdeles i to underarter: Taurus Ibex med horn op til 165 cm. Denne Ibexen lever højt oppe i bjergene nær trægrænsen og vejer omkring 70 kg. Mod øst er der mulighed for at jage Mercan Ibexen som er et fantastisk flot dyr, meget maskulint og robust opbygget, men stadig med den Anatolske ibex´ karakteristiske pels med sorte markeringer. Denne ibex er noget større end Taurus Ibexen og vejer omkring 120 kg.

Men ellers er Tyrkiet kendt for sine enorme vildsvin – Det asiatiske vildsvin med en vægt på op til 300 kg og tænder op til 30 cm.

Vildsvinene kan jages både ved pürsch og ved drivjagt og da den Tyrkiske befolkning ikke spiser svin og derfor ikke jager disse, har disse en rigtig god chance for at blive store.

Indviduel jagt På Asiatisk Vildsvin

En natlig pürsch på disse i måneskin oppe i Taurusbjergene lige bag de kendte turiststeder kan anbefales.

Holmelund jagtrejser anbefaler en kombineret familie og jagtferie til Mahmutlar/Alanya omkring fuldmåne i juni/juli måned. Opholdet kan tage plads i vores egen luksuslejlighed beliggende 100 meter fra stranden og med en smuk udsigt udover Middelhavet og Alanya by.

Pürsch på vildsvin praktiseres mange forskellige steder, men Holmelund Jagtrejser benytter sig primært af revirer, som ligger i området mellem Antalya og Gazi Pasa. Hvis du foretrækker områder på den anatolske højslette eller nær Sortehavskysten, kan jagten også arrangeres her

Du kan finde orner med tænder op til 30 cm, hvis du er tålmodig, idet du typisk vil få rigtig mange orner at se, inden du evt. finder den store monsterorne med med fodaftryk på 11 til 12 cm, vægt på op til 350 kg. og tænder op til 30 cm.

Jagten afvikles typisk omkring små marker i bunden af bjergene, fra kl. ca. 20.00 til kl. 02.00 om natten. Vores samarbejdspartnere råder over rifler med termisk sigte, hvilket muliggør jagten selvom det meget mørkt.   

Intensiteten og spændingen er til stede hele tiden og ofte akkompagneret til lyden af syngende cikader

Guidsene har forberedt jagten ved at de på forhånd har skabt sig et overblik over hvor de store og dominerende orner holder til, vha. faste foderpladser og vildtkameraer, men alligevel kan jagten hurtig mislykkes, hvis de mange svøbevinde, løse sten eller knækkede grene afslører dig.

Ovenstående trofæ-jagt kan arrangeres på alle tider af året og kan men lethed kombineres med afslapning og familieferie i Alanya.

 

Drivjagt på Asiatisk Vildsvin

Jagten afvikles med 5 dages ophold og 3 dages drivjagt, hvorunder der er fri afskydning af anatolsk vildsvin.

Jagtsæsonen for drivjagt på vildsvin i Tyrkiet forløber fra 01. september til den 22. februar.

Min samarbejdspartner organiserer jagten ved hjælp af 20 – 25 drivere og typisk op til 15 støvere. Hver dag forventes der – afhængig af bl.a vejret – gennemført 3 – 4 drev af 2 – 3 timers varighed hver.

Typisk forventes sluttelig 30 vildsvin på paraden og med held noget mere.

Sidste år blev der afviklet drivjagter med 40 vildsvin på paraden, men man skal altså ikke forvente de helt store parader hver dag, dog kan der forventes gamle og rigtig store keilere på paraden i stedet.

Drivjagt på vildsvin i Tyrkiet foregår i bjergene, hvor bjerg-siderne er dækket af fyr eller egetræer. Som drivjagtsjæger skal du være forberedt på, at der kan forekomme drev i en dal uden et eneste vildsvin fremme, mens drev i den næste dal kan rumme snesevis af vildsvin. Bjergene er svære at drive effektivt af og derfor skal man ikke forvente eksplosioner af vildsvin i alle drev. Drivjagterne afvikles både i Sortehavsregionen og Middelhavsregionen.

Hvad er inkluderet ?

Individuel jagt på Asiatisk Vildsvin

7 dages ophold i lejlighed i Mahmutlar inkluderet 4 nætters jagt 1 x 1 inkluderet den største vildsvineorne

I alt kr. 12.500 – (Hvis du bor i egen lejlighed kan du fratrække kr. 1.500 i nærværende pris)

7 dages ophold i vores lejlighed i Mahmutlar inkluderet 4 nætters jagt 2 x 1 inkluderet den største vildsvineorne

I alt kr. 10.500 – (Hvis du bor i egen lejlighed kan du fratrække kr. 1.500 i nærværende pris)

7 dages ophold i lejlighed i Mahmutlar inkluderet 5 nætters jagt 1 x 1 inkluderet op til 5 stk. vildsvin med tænder under 18 cm. og op til 5 stk. vildsvin med tænder over 18 cm

I alt kr. 31.500 – (Hvis du bor i egen lejlighed kan du fratrække kr. 1.500 i nærværende pris)

5 dages ophold på 3 – 5 stjernet hotel og forplejning og 3 dages pürsch på vildsvin aften/nat. Eksklusive er trofæafgifter på vildsvin

I alt kr. 6.500

 

Drivjagt på Asiatisk Vildsvin

 3 dages jagt, 5 dages ophold med fuld forplejning  i maksimum 3 stjernet hotel – ( alkohol ikke inkluderet). Alle trofæafgifter er inklusive.

Drivjagten er betinget af mindst 10 deltagere og maksimum 14

Der garanteres 40 vildsvin på paraden (3 skud tæller for et nedlagt vildsvin). For hvert vildsvin under det garanterede antal refunderes der til gruppen Euro 100 pr. vildsvin.

I alt kr. 13.500

Hvis en jæger ønsker et skind som trofæ, koster veterinært eksport-certifikat samt pre-konservatorarbejde 350€.

 

 

 

Hvad er eksklusive ?

Trofæafgifter for øvrige vildsvin under individuel jagt.

• 16,00 – 17,90 cm  – kr. 3.000

• 18,00 – 19,90 cm – kr. 4.500

• 20,00 – 21,90 cm – kr. 6.000

• 22,00 – 23,90 cm – kr. 8.000

• 24,00 – 25,90 cm – kr. 9.000

• 26,00 – cm over – kr. 10.500

Anskudt         500€

Forbiskud       100€

Trofæbehandling 25€

Evt. ophold og forplejning udenfor rammerne, rejseforsikring som kan tilkøbes, gebyr for våbentransport med flyet, flybillet Danmark – Tyrkiet/retur samt drikkepenge er eksklusive.

Photos