(+45) 26 11 61 43 jan@holmelund-jagtrejser.dk

Jagtrejse efter Sortbjørn i British Columbia

0
Send Us An Enquiry
Send Us An Enquiry
Navn*
Email*
Din Besked*
Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

4406

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at rådgive dig og svare på dine spørgsmål.

(+45) 26 11 61 43

jan@holmelund-jagtrejser.dk

Holmelund Jagtrejser har stadig stor succes med forårsjagterne på sortbjørn. Holmelund jagtrejser kan som sagt tilbyde dig jagt på sortbjørn i et område beliggende i det Centrale British Columbia, nærmere bestemt i et område nord for Fort St. James (tidligere en handelsstation) nu en betydningsfuld by for indianerne, som udgør 80 % af byens indbyggere. I flyver til Prince George, hvor I møder min samarbejdspartner, der sørger for transfer til jagtområdet. Samarbejdspartneren har jagtrettighederne på et areal svarende til 2 millioner acres, der udgør 75 km i nord/syd retning og 150 kilometer i øst/vest-retning. Både lavland som bjergrigt revir. I området er der en stor bestand af sortbjørn. Sort-bjørnene kan være store i området fra 6,5 til over 7 fod, hvilket forårsages af at vi er kommet et godt stykke nord på, hvor bjørnene er større, men også fordi jagttrykket er beskedent i betragtning af revirets store population af sortbjørne. Sortbjørnene opnår gennemsnitlig en høj alder og en stor krop. Bjørnene er primært sorte, men den brune farvevariant er ligeledes talrig i området. Min samarbejdspartner høstede eksempelvis sammen med 9 Holmelund jægere i foråret 2015 15 sortbjørne og i 2016 14 sortbjørne og i 2017 nedlagde 8 jægere fra Holmelund Jagtrejser 14 sortbjørne her. Min samarbejdspartner er tysker. Han er født og opvokset i Husum lige syd for den dansk-tyske grænse. Han er uddannet vildtforvalter flittig skribent og foredragsholder og har 15 års erfaring som outfitter på reviret i Canada, som han overtog fra en anden tysk outfitter. Ved forårsjagten udnytter man bjørnens appetit efter nyt spirende grønt græs, der ofte forefindes i store mængder langs skovvejene og på de store lysninger/enge. Her observeres bjørnene og pürshen indledes til fods m.h.p. at afgive skud. Områderne i Canada er ufattelig store og selvom der er mange bjørne på reviret, kan forholdene ikke sammenlignes med vildtbestandene i Danmark eller Polen. Vildtet står betydeligt længere fra hinanden, hvorfor der må forventes en del kørsel med bil for at afdække de store områder. Bilen parkeres i god afstand af de attraktive lokaliteter og pürschen til fods fortsætter frem til dal-sænkninger, rydninger, lysninger og enge. I indkvarteres i en stor rummelige lodge beliggende på modsatte side af en stor sø. Den sidste kilometer hertil tilbagelægges i båd fra hvor vejen stopper til lodgen ved søbredden. Bl.a den hvid-hovede havørn, fiskeørnen, lommerne og kolibrier, vil I kunne observere herfra. I lodgen er der varmt vand og brusebad, gaskomfur, gas-belysning, el og i øvrigt rigtig hyggeligt. Maden er rigtig god og anrettes af kogekone eller min samarbejdspartner selv. Et supergodt gennemprøvet og gedigent tilbud med høj sikkerhed for en succesfuld oplevelse.

 

Jagttermin: 13. Mai – 21. Mai
 – 21. Mai – 29. – Mai
29. Mai – 06. Juni. Mulighed for jagt på ulv også.

 

Hvad er inkluderet ?

Vi kan tilbyde en 2 x 1 -9/7 dages jagt for kr. 26.000 incl. 1 sortbjørn

Vi kan tilbyde en 2 x 1 -9/7 dages jagt for kr. 32.000 incl. 2 sortbjørne

Inklusive  sortbjørn, tags, royality, Canadisk jagtlicens samt afgift til Canadian Wildlife association, al transfer under jagten, kost og logi samt guidning og fieldpreparering.

Jeg vil anbefale Jer, at vælge en 2 x 1 – jagt. Ved manglende succes tilbagebetales der ikke nogen trofæafgift.

Hvad er ikke inkluderet ?

Ophold og forplejning udenfor hunt-camp, canadisk visa, canadisk våbentilladelse, rejseforsikring, gebyr for transport af våben med flyet, flybillet Danmark – Prince George/retur, forsendelse af trofæ samt drikkepenge er eksklusive.

Photos