Vi sidder klar til at rådgive dig og svare på dine spørgsmål.
(+45) 26 11 61 43
jan@holmelund-jagtrejser.dk
Holmelund Jagtrejser har igennem flere år arrangeret jagtrejser til Kazakhstan for Mid Asian Ibex. Jagten er her næsten ligeså barsk som i Kirgisistan med ophold i spike camp, transport fra hesteryg, bestigning af bjergsider for sluttelig afgivelse af skud. Imidlertid er der nogle væsentlige forskelle som til fulde gør den prismæssige forskel acceptabel. Organisationen i Kazakhstan er dybt professionel og forudsigelig, forvaltningen af vildtet sker på troværdig vis efter biologisk rådgivning og endelig er trofæerne kvalitet i gennemsnit betydeligt større end i Kirgisistan, som situationen er i øjeblikket. Endelig er der også den ikke uvæsentlige forskel, at du i betragtning af en generel lavere højde i bjergene, har mulighed for at bevare din værdighed i hele jagtperioden og ikke fremstå som en et udbrændt skvat efter få dage i bjergene, nedslidt pga. af ringe ilt i luften, som det ofte sker i Kirgisistan.
I 2015 nedlagde en Holmelund-jæger en Mid Asian Ibex på 131 cm. I 2016 har en Holmelund-jæger nedlagt en Mid Asian Ibex på 121 cm i National Parken Sairam Ugam.
I flere af revirerne i Kazakhstan har vi mulighed for at kombinere jagten med Maral-hjort og Sibirisk Råbuk. Jagten afvikles typisk i September og Oktober måned. Du flyver fra Danmark til Frankfurt/Istanbul til Almaty. Her mødes du af vores samarbejdspartner som hjælper dig med våbendeklarering. Evt. efter en nats ophold på lufthavnshotellet, kører eller flyver du næste morgen videre til lokalområdet hvor jagtreviret er beliggende.
Al jagt i nationalparkerne i Kazakhstan blev sidste år seponeret, hvorfter det kun er muligt at anvise til jagt udenfor nationalparkerne.
Holmelund Jagtrejser kan i øjeblikket anvise Mid Asian Ibex-jagt flere revirer, men bl.a også det kendte revir Tastau beliggende op til Dzungaria Ala Tau Nationalpark.
9 dages jagtrejse, inkluderende 7 dages jagt 1 x 1, engelsk talende oversætter, formalitetspakke (veterinært eksport certifikat, visum og våbentilladelse), meet and greet, indernrigs transfer til revir/retur i bil eller med indenrigsfly, markpræparation af trofæer samt flybillet Danmark – Almaty, Kazakhstan/retur.
I alt kr. 38.000
Evt. ophold og forplejning udenfor huntcamp, gebyr for våbentransport med flyet, rejseforsikring (Kan tilkøbes), forsendelse af trofæer, drikkepenge samt trofæafgifter er eksklusive.
Trofæafgiften vedr. Tastau – afregnes jf. trofæstørrelse
Op til – 100 cm : kr. 17.000
100 cm – 110 cm: kr. 20.500
111 cm – 120 cm: kr. 22.500
121 cm – 130 cm: kr. 26.500
Mere end 130 cm: kr. 35.000