(+45) 26 11 61 43 jan@holmelund-jagtrejser.dk

Jagtrejse efter Transcaspian Urial i Iran

0
Send Us An Enquiry
Send Us An Enquiry
Navn*
Email*
Din Besked*
Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

1993

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at rådgive dig og svare på dine spørgsmål.

(+45) 26 11 61 43

jan@holmelund-jagtrejser.dk

Holmelund Jagtrejser har afviklet en testrejse til Iran og har høstet nyttige erfaringer i sær vedr jagt på Trans Caspian Urial og Bezoar Ibex.Iran er et atraktivt jagtland og på trods af en officiel afstandsstagen til vestlige værdier, gæster mange vesterlændinge de mange nationalparker i landet for at jage fåre-arter:

  • Trans Caspian Urial
  • Rød får
  • Armensk får
  • Isfahan får
  • Kerman får
  • Laristan får

På menuen er endvidere Bezoar Ibex, Asiatisk Vildsvin, Goitered Gazelle, Asiatisk Brunbjørn og Ulv .

I Iran bliver vildtet beskyttet i mægtige naturreservater, hvorfra der hvert år udstedes et begrænset antal licenser. Således kan man forvente at nedlægge gamle og udvoksede trofæer.

De forskellige fårearter lever spredt ud over Iran, men eksempelvis Kerman fåret kan jages 70 km fra Tehran, Esfahan fåret kan jages ca. 550 km fra Tehran mens Trans Caspian Urial kan jages på flere revirer mellem 300 km og 950 km fra Tehran.

Vi jagede tæt ved det Kaspiske hav, hvor Trans Caspian Urial er talrig. Vi observerede ved sammen lejlighed en stor bestand af Bezoar Ibex og konkluderende kan man sige, at organisationen er pålidelig, at der er meget vildt og at gæstfriheden er stor. Ikke meget bliver overladt til tilfældighederne. De statsansatte game-ward kontrollerer, at tingene foregår reglementeret, men er samtidig også din garant for jagtrejsen afvikles som aftalt.

Før jagtrejsen til Iran kan realiseres skal en mængde oplysninger afleveres til den Iranske ambassade som grundlag for at udstede et turist-visum. Bl.a kan man undre sig over at din fars navn og din bedstefars navn oplyses. Du skal oplyse alle de lande som du tidligere har besøgt, men hvis du har et Israelsk stempel i passet bliver du nægtet indrejse i Iran.

Typisk skal du påregne 5 jagtdage pr. ønsket art pånær Goitered Gazelle med krav om 3 jagtdage. Der skal ligeledes påregnes mellem 1 og 2 rejsedage i landet før og efter jagten afhængig af hvor jagten afvikles.Der betales en daily rate for jagtdage en mindre daily rate for transfer-dage, jagtlicens, Cites, Markpræparering og forsendelse af trofæ samt selvfølgelig trofæafgifter.

Et meget velegnet revir for Trans Caspian Urial benævnes Khoshyeilagh og er netop et naturreservat på 148.000 ha beliggende 500 km øst for Tehran nær byen Sharud city. Et andet populært beskyttet jagtrevir, benævnes Heydari og dette er beliggende 970 km øst for Tehran i Binalood Mountains/Khorasa state.

Bezoar Ibex kan bl.a jages i Central Alborz Region.

Man kunne få billede af et underudviklet og tilbagestående land, men det er der ikke tale om. Tehran er en moderne metropol med en veludannet befolkning, der ikke står meget tilbage i forhjold til en vestlig standard. De officielle værdierne derimod er meget forskellige for vesterlændinge og sikkert en udfordring når man gæster landet, men som sagt er befolkningen kendt for sin store gæstfrihed overfor fremmede og den gæstfrihed mødte vi gang på gang.

Gængs valuta i landet er amerikanske dollars.

Trans Caspian Urial

Holmelund Jagtrejser har afviklet test jagt til Iran og blev positivt overreaskede over hvor professionelt organisationen leverede varen. I 3 nye iranske landrovere forlod vi det flotte hotel i Sharud hver morgen præcist 3 kvarter efter vi havde sat os til morgenbordet. Bjergene i naturreservatet Khoshyeilaghmed ved Det Kaspiske hav, fremstod menneskelige i betragtning af deres liden højde, typisk med stigninger på 3 – 400 meter og var beboet af en stærk population af Trans Caspian Urials, der dog med deres store øjne var eminente til at spotte os før vi spottede dem og derfor en stor jagtlig udfordring, at komme på skud til.

På sletten levede Goitered Gazelle og ofte spottede vi Bezoar Ibex. Vi så fod af bjørn og en enkelt gang nød vi en stor gruppe ulve som jagede den Trans Caspian Urial.

Sneen lå sine steder tykt og skabte variation i landskabet. Hvor solen kunne bage klippesiderne var der ingen sne. Jagtreviret med sine 148.000 er meget spændende og der er rig mulighed for at udleve sine ambitioner om en spændende bjergjagt her.

 

 

Whats included in this tour?

7/5 dages jagt på Trans Caspian Urial kan afvikles på 3 forskellige revirer:

Private jagtrevirer på free range – kr. 221.250

National parker – kr. 183.750

Private jagtrevirer (hegnet) – kr. 146.250  

Inkluderet er: Officiel invitation fra Iran og tourist visa support Meeting/greeting ved ankomst til Tehran og assistance ved toldklarering.

Iranian Customs Midlertidig våbentilladelse Fem (5) jagtdage per art, ved guided 1×1. Engelsk talende oversættelse.

Ophold i på jagtarealet eller nært liggende hotel under jagten. Alle måltider anrettes af professionel kok i guest house of government eller lignende.

Transfer fra lufthavn – huntingarea/retur.  Indgangsafgift til revir.  Alle skatter, statsafgifter samt moms, Jagtlicenser og tilladelser, Conservation fees samt donation til bevarelse af vildtet, Professional hunting guide Trofæ afgift uanset størrelse. 4×4 køretøj med professionel chauffø. Markpræparering af trofæ, Vet certificate, export tilladelse og CITES document for Trans Caspian Urial

Whats not included in this tour?

Internationale og indenrigs flybilletter, gebyr for transport af våben med flyet, visa fee, ophold og forplejning udenfor jagtcamp, sightseeing tours  og afledte udgifter.Endvidere drikkepenge, rejse-forsikring, nedpakning og forsendelse af trofæer. Udgifter af personlig karakter.

Photos