(+45) 26 11 61 43 jan@holmelund-jagtrejser.dk

Jagtrejse efter Moose i Alaska

0
Send Us An Enquiry
Send Us An Enquiry
Navn*
Email*
Din Besked*
Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

5179

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at rådgive dig og svare på dine spørgsmål.

(+45) 26 11 61 43

jan@holmelund-jagtrejser.dk

 

Holmelund Jagtrejser kan tilbyde MOOSE-JAGT, i et af de mest succesfulde revirer på Alaska. 90 % success over 10 år.

Jagten på Moose i Alaska har igennem en årrerække været en succes for Holmelund jagtrejser, hvor vores jægere på reviret er returneret med adskillige top-træfæer i bagagen.

Jagtrejsen starter typisk ved at du flyver fra Danmark til Fairbanks og overnatter på Hotel La Quintas beliggende meget tæt på lufthavnen. Tidligt næste morgen tager du en taxi de 2 kilometer ud til lufthavnen, hvor du med outfitterens pilot flyver ud på reviret. Flyvetiden er ca. 3 kvarter til GMU 20A, beliggende 120 miles syd for Fairbanks øst for Denali Park. Bjergene kan være dækket af tåge, som forsinker den sidste del af rejsen ud til basecamp, men forhåbentlig har du vejrguderne med dig, så det er en høj klar himmel du tilsmiles af.

Mike råder over en basecamp og 2 mindre camps i GMU 20A. Canadian Wildlife Association ADF & G har estimeret antallet af voksne på moose på reviret til mellem 16.000 og 17.000 moose.

Jagten på Moose fra hesteryg iværksættes fra morgenstunden næste dag efter et solidt morgenmåltid, der anrettes i det store canvas-spisetelt. Campen der består af adskillige canvastelte nedtages efter jagtsæsonen. Der er varme ovne i alle teltene samt feltsenge, der gør opholdet komfortabelt.

Er man til mere ekstreme natur-oplevelser, kan der planlægges jagt på hesteryg til fjerne lokationer, hvor overnatning sker i medbragte fly-camps, men typisk forlader man basecamp om morgenen og returnerer om aftenen igen til samme basecamp.

For jægere, som ikke er vant til at ride,  kan det virke en smule grænseoverskridende at bestige en hest. Hestene som er fragtet hele vejen fra Montana – 5.000 km. til campen, er dog særdeles velplejede rolige og ridevante og alle jægere og ledsagere kan med lethed forcere terrænet i skridtgang på disse heste.

Fra basecamp, vil du i kikkert kunne spotte den mægtige Moose i bjergene på den anden side af Yanert Fork-Wood River,  ligesom du ved lejlighed fra samme position, vil kunne spotte Dall-Sheep højere oppe i bjergene. Bjørnene derimod kan man risikere at komme ufrivilligt tæt på. Flere gange er Grizzly-bjørnene observeret inde i eller tæt på campen –  en del af virkeligheden ved at være ude i ødemarken.

Når jagten iværksættes følger adskillelige dage til hest i noget af det smukkeste, men også barskeste natur i verden og rigtig megen tid afvikles med at afsøge store områder for moose med kikkert. Områderne er store og i den sammenhæng skal der vedholdenhed og tålmodighed til, før successen er i hus. Det er dig, der bestemmer om du vil nedlægge den først den bedste  lovlige Moose eller du vil satse på eventuelt, at finde Moosen med det ultimative trofæ.

Erfaringen fra de jægere som Holmelund Jagtrejser har haft på Moose-jagt i Alaska tilsiger, at skudafstandene ofte er mellem 250 og 450 meter. Det er derfor særdeles vigtigt, at du på forhånd er bekendt med din riffels kuglebane og at du ideelt set medbringer en kraftig fladtskydende riffel. Kaliber 7 mm. rem. mag, eller kaliber 300 win. mag., er ideelle kalibre

Moose-trofæerne er fra en gennemsnits størrelse på 55 inch til 70 inch i spænd.

Jagten på moose kan kombineres med jagt på Dallsheep, Grizzly bjørn og også Caribou, hvis man er heldig at få udtrukket en licens.

12/10 dages jagt på Alaska Moose i perioden den 1. september til den 25 september. Reelt er der tale om 9 dages jagt fra hesteryg da det ikke er tilladt, at jage den første dag i campen.

Der kan henvises til flere danske referencer !!!!

Skulle du være interesseret i yderligere information kan vi fremsende dvd-film og cd-rom med billeder. Vi kan endvidere ligeledes tilbyde at inviterer dig og dine kammerater på en lille frokost på Holmelund, hvorunder vi kan informere yderligere om Moose-jagten  i Alaska.

Hvad er inkluderet i prisen?

12/10 dages jagt på Alaska Moose i perioden den 1. september til den 25 september. Reelt er der tale om 9 dages jagt fra hesteryg da det ikke er tilladt, at jage den første dag i campen.

  • Daily rate – USD  20.500
  • US-jagtlicense – USD 630
  • Esta-Visa – USD 50
  • Moose-tag – USD 1.000
  • Bush-fly – USD 1.000
  • US-våbentilladelse – USD 200
  • Flybillet – DK. – Fairbanks/retur – USD 1.200
  • I alt USD 24.580

 

Prisen på Moose-jagt i Alaska er altid høj, men alligevel til tider flydende. Du bør forhøre dig hos Holmelund Jagtrejser om aktuelle prisdannelser.

Hvad er ikke inkluderet i prisen?

  • Ledsager pr. dag i camp – USD 350
  • Ledsager pr. dag på hesteryg – USD 750

Ophold og forplejning udenfor base-camp, gebyr for transport af våben med flyet, gyldig rejseforsikring som dækker storvildtjagt i Alaska, evt. transfer til Healy, forsendelse af trofæ samt drikkepenge.

 

Photos