Markhor

Holmelund jagtrejser har gode, erfarne og pålidelige samarbejdspartnere direkte i Pakistan.

Jagt på Markhor er relativt nyt for træfæjægere af almindelig herkomst. For blot 15 år siden var jagten forbeholdt præsidentens særligt beærede gæster i Pakistan, men takket være en målrettet indsats fra de lokale bjergregioner, departementet for Wildlife and Forestry samt flere internationale organisationer, bliver der nu frigivet et begrænset antal licenser hvert år til trofæ-jægere.  Dette heldige udkomme er opstået efter at Marhoren har været beskyttet mod jagt i flere årtier. Bestanden er nu vokset stor og stærk og på det grundlagt kan beslutningen om en begænset afhøstning af trofæer siges at være forsvarlig.

Det begrænsede antal licenser er fordelt ligeligt på de 3 underarter.

Der er tale om

Kashmir Markhor: Markhoren som det fremgår af navnet lever i Kashmir regionen. De lokale områder med større bestande er: Chitral, Hindukush og Kohistan, hvor særlig jagten i Chitral er betegnet som relativ let, hvis man har overvejseler omkring egen kondition. Al bjergjagt er dog uden undtagelse pr. definition en stor fysisk udfordring.                                                                              Som jagt på så mange andre vildarter er jagten i brunstperioden den bedste og perioden strækker sig fra ca. 20. december til 10. januar.

Astor Markhor:(Se billede til højre) Navnet er ligeledes forbundet med stednavnene hvor bestanden af denne underart er størst nemlig i Astor Valley under bjergmassivet Nanga Parbat som strækker sig op i 8125 meters højde. Massivet ligger i Azad-provinsen i det nordøslige Pakistan. Det anbefales at man på ingen måde lider af højdeskræk ved denne jagt. Jagten på Astor Markhor kræver en stor og veludrustet ekspedition og der skal forventes noget bjergklatring

Suleiman Markhor: Er den mindste Markhor med de karakteristiske meget snoede horn og kan i modsætning til Astoren jages i relativt lavt beliggende områder mellem Punjab regionen og Belutshistan. Selvom områder er lavere beliggende kræver denne jagt stadig fysisk veltrænede jægere.

Jagt på Markhor er som beskrevet meget forskellig, hvor nok jagten på Astor Markhoren er den mest krævende. Hvorom alting er, kræver jagten endvidere en økonomisk vilje og formåen for at kunne realiseres.

Jagt på de forskellige typer Markhor kan realiseres fra jagt på:

Suleiman Markhor til cirka kr. 770.000

Kashmir Markhor til cirka kr. 745.000

Astor Markhor  til cirka kr. 685.000.

 

Du flyver til Islamabad og returnerer hertil efter ca. 10 dages jagt.