Marco Polo-får

Bjergjagtens flotteste trofæ – Thian Shan-argalien – Marco Polo-argalien – Hume-argalien

Det mest attraktive trofæ i Verden,  er at hente hjem fra bl.a Kirgisistan. Nemlig Marco Polo vædderens fantastiske trofæ. Et typisk trofæ har horn med en længde på 110 til 125 cm. I 2001 blev der i Kirgisistan af en ungarer nedlagt formentlig verdensrekorden  med sine 171 cm lange horn. Imidlertid må vi konstatere at de støste Marco Poloér er at nedlægge i nabo-landet Tajikistan. Kirgisistan er kendt for at rumme mindst 3 forskellige argali-arter. nemlig Marco Poloen, Hume-argalien og Thian Shan-argalien

Trofæet fra Marco Polo-vædderen betragtes af mange som det absolut mest attraktive trofæ at erhverve. På en måde kan du sige, at du har realiseret dig selv som trofæ-jæger, med dette trofæ på væggen. En af årsagerne til denne absolutte top-status, skal findes i den massive skønhed og styrke, der stråler fra Marco Polo-trofæet, men også udfordringen, selve jagten, som finder sted i en højde på mellem 3500 og 4500 m. over havets overflade, kræver sin mand og er med til at udmærke trofæet.

Velankommen til Bishkek modtages du i lufthavnen af vores engelsk eller tysk-talende guide, som hjælper dig igennem tolden med dit våben. Hvis du ikke bruger en dag i Bishkek ( Kan anbefales), fortsætter rejsen i bil til Karakol ( 6 – 8 timer ) . Dagen efter fortsætter rejsen op i bjergene, hvor du i bil kører igennem et bjergpas i 4.500 meter højde. Rejsen fortsætter endnu et par timer, hvorefter du ankommer til en yderst komfortabel Base Camp beliggende ude i bjergene på kanten af en meget bred floddal der modtager vand fra en gletcher som du senere vil få i nærmere øjesyn

Jagten foregår i Naryn-regionen på grænsen til Kina i en højde på 3500 meter til 4200 meter over havets overflade. I dette område findes Marco Polo-argalien.  Thian Shan-argalien har en mørkere pels og basen på hornene er typisk mere massive end på Marco Poloen. Denne underart lever østligst i Kirgistan, tæt på grænsen til Kina og Kazakhstan. Hume-argalien som er marginalt mere spinkel, med knap så snoede horn, jages i Issyk-Kul-regionen.

For os danskere kræver højden, at vi tålmodigt lader os akklimatisere før vi begiver os ud på jagt. Derfor er der henlagt 1,5 til 2 dage til dette formål. På den måde forebygger du højdesyge og får samtidig lejlighed til at stifte et nærmere bekendskab med lejrens gæstfrie personale samt mulighed for at nyde lejrens faciliteter såsom sauna og varmt brusebad.

I en lille bæk tæt ved lejren er der ligeledes masser af pæne store ørreder, som man kan muntre sig med at fange, hvis man skulle have en flue eller spinderstang med.

På den modsatte side af dalen kan du lige ane to bebyggelse hvor der dels bor en yak-okse hyrde og en fåre hyrde. Begge kender bjergene som egen deres bukselomme og er din garanti for en succesfuld jagt, idet de fungerer som guider under jagten.

I betragtning af de lokale guides observationer har vi allerede valgt et jagtområde hvor vi ved at Marco Polo-argalien er talrig.
De første jagtområde ligger tæt på Base Camp, hvorimod det næste ligger længere inde i bjergene, men typisk også med en større bestand af Marco Polo end første område. Tilgangen til dette fjerne jagtrevir er ved hesteridning i 2 dage.

Hunt Camp indeholder det nødvendigste og ikke mere. En generator sørger for strøm, en kamin for varme, en kok for mad og en satellittelefon for hjælp hvis uheldet skulle være ude.

Dagen starter tidligt 2 – 3 timer før solen står op ved at vi på hesteryg begiver os op af bjergene. Når solen begynder at titte frem efterlades hestene og vi starter en pürsch på de spottede Marco Polo væddere. Ofte tager pürschen op til 3 timer.
Når man efter en halv dags hårdt slid endelig er kommet op hvor argalien burde være,  har de typisk flyttet sig, har fået fært af Jer eller har set Jer og så er det, at skudafstande på op til 300 meter ++ kommer på tale og det er nu, du skal vise dit værd som riffelskytte. Fast anlæg er der aldrig problemer med, så sædvanligvis er udfordringen ikke uoverstigelig. Og efter en velplaceret kugle oplever du en glæde og stolthed over det nedlagte bytte, som du vil mindes i resten af dit liv.

Argali-jagterne gennemføres typisk i perioden mellem midt oktober til midt november, hvor pelsen er flot og hvor fårene presses længere ned af bjergsiderne p.g.a. sne-dækket. Temperaturerne svinger mellem minus 20 om natten til plus 10 grader i dagtimerne.

Prisen: 14 dage med 10 dages jagt, kost & logi, engelsk tolk, veterinære certifikater, våbentilladelse, visa, al transfer incl. trofæafgift for en Marco Polo, Thian Shan argali eller et Hume-argali-trofæ.
I alt kr. 142.000.

Eksklusive er flybillet ca. kr. 6.000 plus Cites kr. 1.000, ophold og forplejning udenfor hunt-camp, forsendelse af trofæ samt drikkepenge.

DIGITAL CAMERA

Skærmbillede 2014-11-11 kl. 08.30.07Skærmbillede 2014-11-11 kl. 08.29.25Kirg3