Storvildt-jagt

Argentina rummer en række vildtarter i og omkring La Pampas provinsen, som er særdeles attraktive som jagt-objekt. Fælles for de fleste er dog, at de i tidernes morgen er indført til landet med heblik på, at skabe store jagtlige oplevelser.

Holmelund Jagtrejser har i maj måned 2013 afviklet testjagt på det store Free-range revir – San Eduardo, som med sine 26.000 ha er et sandt paradis for både hagl som riffeljægere. Reviret rummer store bestande af Kronvildt, Black Bucks, Europæisk vildsvin samt vandbøfler. På San Violatos-estaten beliggende ca 300 km fra Buenos Aires kan vi endvidere tilbyde jagt på Axis-hjort. En selvfølge er det at begge revirer er på free range uden hegn.

Betagende er fuglene, farvestrålende flamigoer, mangefarvede papagøjer, langbenede strudser, utallige rovfuglearter, ænder, gæs og duer. En superflot oplevelse for en naturelsker.

Indlogeringen er rustik og prober, men maden der tilberedes nærmest fremstår eksklusiv. Den væsentligste drift på farmen er kvægdriften. Pt. er der ca 12.000 stk. græssende angus-kvæg på ejendommen

Jagtsæsonen starter generelt i januar måned og forløber indtil juni/juli hvad angår kronhjortene. For de øvrige vildtarter, kan disse jages året rundt

For storvildtjagten afvikles den primært i La Pampa-provinsen vest for regions-hovedstaden Santa Rosa, hvor også due/ande-jagterne afvikles. Jagten kan begrænses til 4 dage, men afvikles sædvanligvis over 7 dage.

Eksempelvis kan et jagtforslag se således ud: 5 dages jagt, hvorunder der er mulighed for at nedlægge Kronhjort, Vandbøffel, Black buck, Vildsvin etc.

Foreslag:

7/5 dages jagt  –  fuld service,  en Kronhjort uanset størrelse, Black-buck uanset størrelse samt ex. stk. Vildsvin uanset størrelse:

I alt kr. 30.000

Kronhjortens brunstperiode er fra ca 15. marts til 15. april.

Du kan vælge at udvide pakken med 2 dages wingshooting (ænder, gæs, pigeons og doves), hvilket inkluderer en ekstra transfer dag:

I alt kr. 38.750

Eksklusive er flybillet Danmark – Buenos Aires/retur ca. kr. 8.000. Flybillet Buenos Aires  – Santa Rosa/retur ca. kr. 2.000. Transfer Santa Rosa – San Eduardo/retur kr. 500, som betales lokalt. Big game huntinglicense op til USD 400 samt patroner under fuglejagt – USD 14 pr. 25 stk.

Evt. ophold og forplejning før og efter ophold i jagtcamp er eksklusive.

 

Vejrforholdene:

Marts – April – Maj: Nat-temperaturerne varierer mellem 2 og 8 grader Celsius. Dagtemperaturer mellem 12 og 18 grader Celsius

Juni – July – August: Nat-temperaturer mellem minus 5 og minus 10 grader. Dagtemperaturer mellem 8 og 10 grader Celsius

September – Oktober – November: Nattemperaturer mellem 5 og 10 graders Celsius. Dagtemperaturer mellem 5 og 15 graders Celsius

December – Januar – Februar: Nattemperaturerne er milde. Dagtemperaturer kan med mellemrum overstige 35 graders Celsius

 

Våben

Dine våben kan medtages på flyet og bringes igennem tolden i Buenos Aires. Imidlertid skal en del dokumenter fremskaffes på forhånd og denne procedure starter ca 2 måneder før afrejse.. Våbentilladelsen koster USD 140 og handlingsgebyret er USD 200 for det første våben og USD 150 for de næste.

 

 

 

Skærmbillede 2014-07-21 kl. 09.11.13 Skærmbillede 2014-07-21 kl. 09.08.42 Skærmbillede 2014-07-21 kl. 09.08.55 Skærmbillede 2014-07-21 kl. 09.09.09 Skærmbillede 2014-07-21 kl. 09.08.30 Skærmbillede 2014-07-21 kl. 09.09.24