Alaska

Holmelund Jagtrejser råder sammen med vores samarbejdspartner og outfitter, over noget af de absolut bedste jagt i Alaska, når det gælder Alaska Moose, Dallsheep, Grizzly samt Caribou. Jagt foregår primært fra hesteryg, men om foråret arrangeres der jagt på Grizzly-bjørne til fods og med rygsæk.

Fair chase i sin ultimative form.

Holmelund Jagtrejser har i 10 år med succes sendt kunder til dette unikke revir. Senest august 2016 hvor en flot Dallsheep-vædder blev nedlagt af jydsk jæger.

Alaska som jagtrevir står lysende klart i enhver trofæ-jægers bevidsthed og for nogle jægere, fremstår  det nærmest som et “must”, som skal gennemføres på et eller andet tidspunkt, for at kunne pleje sin jagtlige selvrespekt.

Med samme outfitter  er vi også heldige at kunne afvikle jagt på Kodiak Island, hvor det ikke er usædvanlig at nedlægge brun-bjørne større en 10 fod. En Holmelund-jæger gennemførte for nylig en strabadserende forårsjagt her med et nydeligt reultat

Jagten på moose Jagten afvikles i et 300 kvadratmiles stort område omkring Yanert Fork-Wood River. I dette område har biologer vurderet at populationen af voksne moose er på mellem 16.000 – 17.000 indvider.

Min samarbejdspartner har personligt 20 års erfaring som outfitter, og i ovenstående område, har han arbejdet i 17 år.  Alle jagter afvikles fra hesteryg, og min samarbejdspartner oplyser, at han råder over Alaskas bedste pak & ridevante heste.

Basecamp er beliggende 120 miles syd for Fairbanks og 200 miles nord for Anchorage. Du ankommer til basecamp med taxi-fly fra Fairbanks.

Her møder du Mike og hans kone JoJo og du vil opleve, at de evner, at blive din garanti for en en hyggelig og succesrig jagt, hvor Mike på robust vis sikrer, at du får lejlighed til at nedlægge et flot repræsentativt trofæ, fra hvilken art du ønsker at jage og hvor JoJo er garant for din komfort, når du kommer hjem fra en dagslang jagt godt træt og sulten. Opholdet finder sted i store canvastelte i basecamp samt i lette spike camp ude i ødemarken.

Jagtrejsen hertil er en betagende oplevelse, som vil skabe skønne erindringer for resten af dit liv.