"Holmelund Jagtrejser udfordrer dine jagtlige og personlige egenskaber ved at formidle jagtrejser ud over det sædvanlige." Jan Christiansen |
|
||||||
![]() |
|||||||
Nyheder: 15.08.2010 - Far og søn havde en formidabel oplevelse på et eksklusivit revir ved Victoria falls - Zimbabwe. Sønnen lagde ud med at nedlægge en 42 inch stor bøffeltyr med smukt svungne horn. Se billede på forsiden. Yderligere en bøffel tyr blev nedlagt samt bl.a en meget flot sabelantilope. Campen blev delt med de verdenskendte ikoner Eric og Donald Trump, der bidrog til at skabe en god stemning i Campen. The Trumps var taget på safari i en pause fra Miss Univers Contest. 03.08.2010 - 2 jægere nedlægger 2 flotte moskusokser i Kangerlussuaq, Grønland. 15.07.2010 - Ægtepar afvikler en succesfuld elefant og bøffelsafari til Zimbabwe, hvorunder der ligeledes bliver nedlagt en meget smuk waterbuck. 07.07.2010 - DJA - Danske Jagtrejse Arrangører - etablerer sig som brancheorganisation. Holmelund Jagtrejser er repræsenteret med en næstformandpost. Foreløbig er 10 jagtrejsearrangører indmeldt i foreningen. 06.06.2010 - Adsebaijan - Holmelund Jagtrejser vil i 2011 afvikle testjagt på tur i Adserbaijan. Er du interesseret i at tilslutte dig skal du være yderst velkommen. 06.06.2010 - Tajikistan - I følge seneste Huntings reports Newsletter er jagt på Marco Polo, i mod forventning, ikke blevet tilladt af den tajikiske præsident for 2010. 31.05.2010 - Tyrkiet - Måneskinsjagt 3 vildsvin nedlægges. Lidt skuffende var tusks på den største kun 23 cm. 15.05.2010 - Rusland - Kamchatka - Holmelund Jagtrejser er på forårsjagt på brun-bjørn som afvikles med succes. 2 store bjørne tæt på 9 fod og 2 mindre bjørne på 8 fod nedlægges i det nordlige Kamchatka af 2 jægere. Artikel herom senere. April: Holmelund Jagtrejser har en artikel i Trofæ om jagt på Sneged i British Columbia 15.04.2010 - Polen - 2 grupper nedlægger tilsammen 42 bukke Jagt og Fiskeri-messen i Odense Kig ind på vores stand i dagene den 09. 10. eller 11. april og få rigtig godt messetilbud. 23.03.2010 - Zimbabwe - En gruppe jægere nedlægger 4 bøffeltyre og en række plainsgame 10.02.2010 - Zimbabwe - Elefantjagt afvikles med succes i det sydlige Zimbabwe. En repræsentabel elefanttyr bliver nedlagt under en natlig jagt i majsmarker. 28.01.2010 - Holmelund Jagtrejser fortæller om jagtrejsebureauet og de mange destinationer på en spændende og informativ måde hos Lauritz Auktionshus i Helsingør i tidsrummet mellem kl. 16.00 og kl. 20.00 torsdag den 28.01.2010. 15.01.2010 - Los-jagten til Det Kolde Sibirien nord for Moskva i Kirov-regionen blev tilsmilet med en mægtig stor los. Der blev observeret 3 forskellige los under jagten. Den nord-jyske jæger lød hørligt tilfreds i telefonen efter at have fejret succesen med en velfortjent whisky. 4.12.2009 - Testrejsen til Iran blev en succes på alle måder. Befolkningen, indlogeringen, forplejningen, jagtorganisationen, vildtbestandene og selve bjergjagten blev en stor oplevelse til glæde for en Holmelund-kunde og undertegnede. Vi observerede flere hundrede Trans Caspian Urial under de 3 jagtdage i bjergene. Vi så desuden et stort antal Bezoar Ibex og nød synet af en flok ulve på jagt i bjergene. Reultatet blev en Trans Caspian Urial på 81 cm. En gammel herre på 8 år med ar på næse og horn efter nylige tvekampe under brunsten. Jagtrejsen til Iran kan uden forbehold anbefales. 04.12.2009 - Norsk jæger hjembringer en 14 år gammel Bezeite Ibex og en Muflon fra Spanien nær Barcelona 27.10.2009 - Endnu 2 tilfredse jægere returnerer fra Kirgistan med trofæer af Mid Asian Ibex på henholdsvis 120 cm og 123 cm 25.10.2009 - Holmelund Jagtrejser har evalueret på vores Afrika - Zimbabwe-erfaringer og efter grundig research i september og oktober måned er vi nu klar til at byde ind med absolutte kvalitetsrejser inkluderende BIG FOUR, og høj kundetilfredshed. 20.10.2009 - Chirisa Zimbabwe. 2 jyske jægere får deres forventninger indfriet på elefant og bøffel ( 37 inch). Den største elefant med stødtænder på 45 pund. 04.10.2009 - Chirisa Zimbabwe. 2 jægere nedlægger en hver en flot bøffeltyr ligesom der også nedlægges en elefanttyr på 30 pund plus PG. Løve og leopard-jagten levede ikke op til forventningerne. Der blev ikke observeret mankeløver og bait-jagt på leopard er ikke lovligt på statsrevirer efter solnedgang, hvilket forrringer mulighederne 03.10.2009 - Finland. 2 jægere hygger sig med whitetail-jagt og nedlægger hver 2 flotte hjorte. 03.10.2009 - Kamchatka har i år været en blandet fornøjelse. På grund af et varmt efterår startede brunsten sent og var årsag til manglende større succes på moose-jagten. Imidlertid blev det dog til en enkelt flot trofæ-moose. Bjørnene blev kun set i begrænset antal, hvorimod jagten på snefår blev afviklet med succes. En vædder blev nedlagt med 65 cm horn. 29.09.2009 - Chete Zimbabwe. 4 jægere returnerede med 3 gamle og flotte bugger bøffeltyre, en flot kudutyr samt en klippespringer. En uheldig jægere brugte sin licens på en anskydning af en bøffeltyr. Tiger-fishing udmærkede sig ved fisk op til 12 pund. Louise min kone toppede dog med et eksemplar på 15 pund i Zambesi-river (Chikwenya) i begyndelsen af oktober. 29.09.2009 - Kangerlussuaq - Grønland - 3 jægere returnerede tilfredse til Danmark efter at have nedlagt 3 moskusokse-tyre og 4 renbukke. Turen havde været koldere en forventet men resultaterne skabte den fornødne varme. 21.09.2009 - Ansat Lene Christensen som administrativ medarbejder fra 01.09.2009. Lene har en landbrugsøkonomisk uddannelse, er uddannet landmand og tillige jæger. Vi er rigtig glade for Lene i organisationen og er sikker på at Holmelund Jagtrejser´s kunder ligeledes vil værdsætte hendes personlige og faglige kunnen. Lene Christensen er ansat på hverdage fra kl. 13.00 til kl. 16.00 og kan kontaktes på 0045-40123836 21.09.2009 - I dag rejser 6 jægere til Zimbabwe for BIG Four- jagt og bøffeljagt. Vi er spændt på at fortælle om denne jagt. 21.09.2009 - Jægere er begyndt at returnere fra deres jagt og i denne uge returnerede en Bornholms jæger som havde jagtet på Alaska. Med sig hjem bragte han et moose trofæ på 61 inch og havde samtidigt oplevet en veltrimmet organisation og store natur scenerier. Min norske kollega Toni Helvig er ligeledes kommet hjem her til morgen med en tilsvarende kæmpe Moose og en flot flot Dallsheep på omkring 40 inch. 30.08.2009 - Vi vil her benytte lejligheden til at takke de mange interesserede som gæstede vores stand på Frijsenborg Explorer. Vi er i fuld sving med at formulerer og fremsende relavante tilbud. Lige nu er det spændende hvordan Moose og Dalsheep jagten forløber i Alaska, hvor 2 jægere i øjeblikket er på en eventyrlig jagtrejse. Herom mere senere. 02.07.2009 - Vi har rigtig travlt i disse dage med at planlægge et hektisk efter- år, der inkluderer jagter til , Alaska, Kamchatka, Kirgisistan, Iran, Grøn-land, Spanien, Polen, Ungarn, England, Finland, men ikke mindst Zimbabwe. Vi vil gerne fortælle meget mere om disse allerede bookede jagtrejser og du får mulighed for at møde os for et glas køligt hvidvin og mere information på: FRIJSENBORG EXPLORER Game and Countryman Fair 2009 Lørdag den 22. og søndag den 23. august 31.05.2009 - Polen - Er du interesseret i store brunsthjorte mellem 7 og 9 kilo ring og forhør dig nærmere. 23.05.2009 - England - stadig ledige pladser. Kirgisistan & Kazakhstan, min samarbejdspartner kan tilbyde særdeles gode priser på Maral, Marco Polo og Mid Asian Ibex. Jeg mangler fortsat 2 - 3 bøffeljægere for septembertur til Zimbabwe. Restpladser på verdens bedste revir Shadrinsk efter sibirisk råbuk i Kurgan Rusland. 02.05.2009 - England: - To glade Holmelund-jæger kommer hjem med flere fantastiske bukke. Den største på 667 gram minus 90 gram = 577 gram. 18.04.2009 - Zimbabwe - Vi har to zabel-antiloper til salg i det sydlige Zimbabwe, men til særdeles fornuftige priser. Ring og forhør herom. 09.04.2009 - Holmelund Jagtrejser er stolt af at kunne integrere en af de mest solide og succesrige outfittere på Alaska i sin portefølge af jagtudbydere, der kendetegnes ved stor erfaring, serviceorienterede og med høj succesrate. Vores nye samarbejdspartner som vi vil gæste i september måned efter jagt på Dall-sheep, Moose og Grizzly afvikler alle sine jagter fra hesteryg. Priserne er fornuftige og succesraten er bemærkeælsesværdig høj. Hjemmesiden opdateres snarest. 05.04.2009 - VIP-offer - Den Kazakhstanse regering har udstedt licens til 3 licenser på Ovis ammon saurensis - Saur Argali. Hvis du lige mangler den i din samling kan du via Holmelund Jagtrejser få et eksklusivt tilbud. Verdensrekorden blev nedlagt i 2003 af den østrigste jæger Karl Klim og er på 56 inch. Se kort. 18.03.2009 - Afbudsrejse på Kamchatka Moose - Ring og få et rigtig godt tilbud. 01.03.2009 - Mine gode ven Peter Lindvald Nielsen har gjort det godt her i livet og så har han netop også gjort en rigtig god bog om tilblivelse som menneske og jæger. En rigtig dejlig og underholdende fortælling om passionen for jagt, familiebånd og egne store oplevelser. Bogen kan varmt anbefales. Følg linket: www.lindvald.dk 28.02.2009 - Ja, foreløbig er vi 2 jægere som har booket en jagtrejse til Iran i november 2009. Tanken er at afvikle 3 jagtdage på en 5 dages tur og herunder nedlægge Trans Caspian Urial, rødfår og evt. bezoar ibex. Vi vil gerne have en eller 2 mere med. 08.02.2009 - Holmelund Jagtrejser har netop besøgt vores samarbejdspartnere på messen Jagd & Hund i Dortmud. Går du med planer om jagt på bøffel i Afrika, så gør dig ulejligheden og få dig et tilbud fra os. 08.02.2009 - Hvis du har planer om jagt på sibirisk råbuk i Kurgan er tiden ved at være udløbet for i år og jeg vil anbefale at du allrede nu reserverer plads i 2010. 22.08.2007 Læs artikel fra Trofæ om vores jagttur til Kirgisistan. Trofæ nr. 4 (Tryk på) 07.01.2007: 7 dages plaingame safari i ZIMBABWE resulterer i 1 flot kudutyr, en gammel wilderbeast tyr, 2 impalabukke, 1 duiker, 1 gammel warthog og 3 zebraer. 19.02.2007: Jeg er selv på jagt i KIRGISISTAN og nedlægger en Thian Shan ibex med horn på 117 cm. Se artikel ovenfor. 15.03.2007: En af mine lokale kammerater nedlægger en medalje bull-thar og medalje gemse på Sydøen NEW ZEALAND 29.05.2007: CANADA - British Columbia. Kunde observerer 19 sortbjørne på en uge. Om det er bjørnefeber eller andre omstændigheder som gør det, men i hvert fald 2 skud forbi til 2 store hanbjørne. 12.07.2008: TYRKIET: Allerede første aften/nat lykkedes det for jydsk jæger i måneskin at nedlægge 3 vildsvine orner. Den største med tænder på 24 cm. 01.08.2007: En mindre mobil ældre jæger får sin drøm opfyldt på GRØNLAND, hvor han nedlægger en gammel moskusoksetyr en gammel Caribou-tyr og 2 mindre. 10.08.2007: Gåsejagten går ind i SVERIGE. Gæssene er uforudsigelige og ligeledes resultaterne der svinger fra 47 til 5 gæs på 3 dage. Den uheldige gruppe får en erstatningstur til næste år. 16.08.2007: Bukkejagten i SVERIGE resulterede i 8 bukke den 1 uge med 2 medaljebukke i mellem. 01.09.2007: 2 danske nimrødder på vej til Kurgan, RUSLAND er uheldige og får ikke deres rifler igennem lufthavnen i Moskva på trods af legitim russisk våbentilladelse. De må jage sibirisk råbuk med AK-47 rifler til ikke udelt begejstring. Resultatet bliver kun 2 bukke, hvoraf den ene er over 1000 gram. 07.09.2007:En anden sibirisk råbukke-jæger vælger klogt at flyve over Frankfurt i stedet og får sine våben med. Han tilsmiles af Diana ved bl.a at nedlægge en sibirisk råbuk på 1230 gram i RUSLAND 11.09.2007: Black Grizzly (Amur Brown Bear) jagt i det Østlige Sibirien, RUSLAND forstyrres kraftigt af Tyfon fra Stillehavet som ryster store mængder olden til jorden i de tætte skove lang Amur floden. Bjørnene hygger sig, men jagten gøres vanskelig og ender uden resultat. 12.09.2007: To danske eventyrer trodser Thian Shan bjergene fysiske som psykiske udfordringer i KIRGISISTAN og hjembringer to stolte trofæer af den sibiriske ibex. 02.11.2007: Endnu en tur til KIRGISISTAN - Naryn Regionen afvikles med held for 3 danske jægere, der tilsammen nedlægger 4 stk. Mid Asian Ibex, svingende i størrelse fra 100 cm til 115 cm 08.01.2008: En gruppe på 9 jægere gæster TYRKIET lige efter nytår. I sne og strålende solskin skal de på drivjagt efter vilsvin. Kammeratskabet, organisationen, vejret og terrænet er i orden men vildsvinene svære at finde. Tre dage fremhæves som gode, hvoraf en enkelt af disse er helt fin med over 100 vildsvin, der kommer for skytterne. To dage er slet ikke tilfredsstillende med meget få vildsvin. Resultat 13 vildsvin på paraden. Gruppen forventes at tage til Tyrkiet igen i januar 2009 og har fået tildelt en tilfredsstillende kompensation. 09.02.2008: I år er det rigtig vinter i KIRGISISTAN. Det siges at være den værste vinter i 22 år. På toppen af bjergene er der målt ned til minus 67 grader Celsius. Under disse vilkår drager en jysk nimrod afsted og på trods af strabadser med kulde og sne, returnerer han med årets største Mid Asian Ibex -med horn på henholdsvis 122 cm og 124 cm. Godt gået. 29.05.2008: En gruppe jægere med hustru er på en rigtig succesfuld jagt i CANADA (British Colombia), hvor de oplever den Canadiske ødemark i forårets pragt. Ser store moose, grizzly, ørne etc. og er heldige at hjembringe 4 store sortbjørne. Den største på 150 kg. 04.07.2008: På måneskinsjagt i TYRKIET efter vildsvin i bunden af TAURUS-BJERGENE nedlægger en vestjysk jæger 2 vildorner på henholdsvis 18 cm og 22 cm 07.08.2008: En ældre tysk herre nedlægger 2 store moskusokse-tyre i GRØNLAND - Kangerlussuaq. Han er meget træt men også glad da han atter sætter sig i flyveren. 10.08.2008: Min søn nedlægger henholdsvis en Grizzly bjørn på 2 meter og en white-tail hjort. Undertegnede nedlægger efter en anstrengede jagt en 10 inch sneged i Rocky Mountains British Columbia - CANADA 22.08.2008: En jæger fra Sjælland rejser til Issyk Kul - KIRGISISTAN. Han nedlægger 2 mindre Bull-Ibex, men er efterfølgende utilfreds med størrelsen på lidt under 100 cm. 23.08.2008: 2 jægere fra Sjælland flyver over Tjekkiet til Ekaterinburg i RUSLAND. Målet er i Kurgan regionen at nedlægge sibiriske råbukke. Resultatet bliver 4 bukke. Den største på 1000 gram. De havde håbet på flere muligheder. 08.09.2008: To nord-jydske jægere tager hele vejen til Kamchatka - RUSLAND og oplever laksenes vandring mod deres gydepladser. Ikke mindst oplever de bjørnene - 60 bjørne blev observeret under deres ugelange jagt. De nedlagde 4 store Kamchatka bjørne. 08.09.2008: Tre jægere for hvem målet er moose-jagt i Yakutia - RUSLAND får sig en stor oplevelse. Der blev under jagten nedlagt 2 store bull-moose og en bjørn. Uheldigvis får en jæger problemer med sit knæ og intet trofæ. 25.09.2008: En sønderjydsk jæger kommer på stør-fiskeri og han kommer ud for at grave kartofler op på Kamchatka- RUSLAND, men helt uforståligt evner den lokale organisation ikke at leve op til sit ansvar om Bull-moose-jagt. Der er aftalt erstaningsrejse til næste år. 30.10.2008: 2 seje jydske gutter tager til Issyk Kul - KIRGISISTAN og nedlægger hver en ibex på 116 og 118 cm. 01.11.2008: 5 jægere rejser sammen til KIRGISISTAN og alle nedlægger ibex og er tilfredse.. I Bishkek er min samarbejdspartner vært for en middag hvor alle 7 jægere deltager og har en hyggelig aften. 02.01.2009: 14 jægere på drivjagt i TYRKIET som i sidste øjeblik bliver omdirigeret fra Sortehavskysten til Middelhavskysten p.g.a voldsomt snefald i førstnævnte område. Resultat bliver 15 stk. vildsvin, men under forventning og gruppen tilkendes en tilfredsstillende kompensation. Der nedlægges bl.a 5 orner med tænder på 25,5 cm. 22,5 cm, 20,5 cm og 2 på 18 cm. Fin indkvartering, god organisering og godt kammeratskab sikrede alligevel, at det blev en god oplevelse. 04.02.2009: Familie på 5 nyder de luksuriøse omgivelser i ZIMBABWE i og omkring Victoria Falls. Helikopter sightseeing, Safari på elefantryg, Foto safari i Hwange national Park og endelig lidt jagt, hvorunder der bliver nedlagt giraf, impala og zebraer. 24.04.2009: En enkelt jæger på forrretningsrejse i Syd-Afrika, vælger jagt på free-Range i ZIMBABWE, på vejen hjem. Han nedlægger en ualmindeæligt stor Red-buck , 3 impalaer og en baboon. 30.04.2009: To jægere er heldige med bukkejagten i SOMERSET - ENGLAND: En meget velvoksen buk på 577 gram , 2 på over 450 gram og en enkelt på 400 gram. 21.05.2009: To jægere oplever en succesrig tur til CANADA, hvor de som ønsket hver nedlægger en sortbjørn. Den ene tilmed et stor chokoladebrun han-sortbjørn. De observerer bl.a flere ulve og moose samt ørne.
|
|
||||||
TEL.: 0045 75 39 61 43 · MOBIL: 0045 26 11 61 43 · MAIL: JAN@HOLMELUND-JAGTREJSER.DK MOBIL: 0045 40123836 MAIL: LENE@HOLMELUND-JAGTREJSER.DK BANK: 9676-8775662485 · REJSEGARANTIFONDEN: 1795 |
|||||||